Nodebiblioteket er en kornode- og bogsamling på næsten 15.000 titler, hovedsagelig kirkelig kormusik og musikpædagogisk litteratur. Samlingen, der rent fysisk ligger i Løgumkloster, er opbygget gennem 50 år og opdateres løbende efter faglige relevans- og kvalitetskriterier.
Der er adgang til Nodebiblioteket for alle interesserede. Brugerne er kirkemusikere, præster og andre kirkemusikalsk interesserede, primært organister og korledere, hvis kor er medlem af KORLIV - Folkekirkens Kororganisation. Sidstnævnte benytter typisk nodesamlingen, når de tilrettelægger repertoire for den kommende korsæson.
Studiedagene hvert år i juni måned giver korledere i KORLIV mulighed for at fordybe sig i Nodebibliotekets materiale, ligesom faglig konsulent Gitte Preussler og bibliotekar Annette Brøchner Lindgaard står klar med råd og vejledning.
I 2023 ligger studiedagene 6.-16. juni 2023 (uge 23-24).
Læs mere her: nodebibliotek.dk og download en folder om Nodebiblioteket.
Kontakt faglig konsulent ved Nodebiblioteket Gitte Preussler nodebiblioteket@fuk.dk / tlf. 21 68 82 36